I min indbakke lå der for nylig et elektronisk postkort fra en Steffen Johs, der producerer elektronisk musik under aliasset Postkort. Med et forholdsvis kortfattet indhold var der altså lagt vægt på musikken fremfor personen bag, hvorfor der da hurtigt blev åbnet op for BandCamp.
På trods af de sparsomme ord, lykkedes det dog mig alligevel at få lokket nogle svar ud af den unge elektroniske artist, som selvfølgelig blev nødt til at forklare navnet på sit elektroniske projekt.
“Postkort skulle gerne fungere (det er i hvert fald hensigten) som en metafor for den rejse min musik er udarbejdet under, men også den rejse lytteren kan komme på. Musikken kan måske bruges som et vindue til et fjernt sted - som et postkort.”
Rejsen til de elektroniske landskaber
Steffen har fulgt en musikalsk vej, der førte ham vidt omkring. Her er det blandt andet den klassiske musik, men også den mere rytmiske i form af jazz, som gik over i rock. Indtil videre er det vejen endt i den elektroniske musik.
“Jeg føler den elektroniske genre kan rumme aspekter af de forskellige genrer, jeg har beskæftiget mig med. Samtidig giver genren mig mulighed for selv at bestemme min proces. Jeg er ikke afhængig af andre bandmedlemmer, øvelokaler eller lign. Jeg kan vågne midt om natten og gå til mit lavpraktiske hjemmestudie og indspille en melodi, et beat eller en lydflade. Samtidig finder jeg det udfordrende at producere musik, der ikke er drevet af en vokalmelodi med tilhørende lyrik. Det kræver i mine øjne noget ekstra af musikken, når der ikke er en vokal til at fortælle sangens historie - det er i stedet instrumenternes rolle, et spidsfindigt beat eller en speciel klangflade, der er kendetegnende for det enkelte nummer.”
Der findes efterhånden mange elektroniske artister, hvorfor det nogle gange kræver mere for at skille sig ud. Jeg spurgte derfor, hvad der gjorde Postkort specielt og er med til at skabe universet.
“Jeg synes min lyd er speciel, idet jeg ikke er bange for at følge de mørke og melankolske drejninger mine numre tager. Det kan til tider gøre dem mere dystre end jeg selv synes er godt, men i andre tilfælde finder jeg en følelse i nummeret, der ikke ville være opstået ellers. Min lyd er samtidig præget af at være produceret på computer - og det ønsker jeg ikke at ligge skjul på. Lyden er elektronisk, og jeg føler jeg kan nå steder hen i produceringen, der ikke ville kunne lade sig gøre analogt. Så på den måde er mit univers meget digital i sin lyd, men i sin følelse og indvirkning forsøger jeg at skabe musik, der giver sig lov til at være low-tempo, mol-baseret og udfordrende for øret.”
Creative Commons er en online licens ordning, der gør det muligt at kunne dele musik med andre uden at skulle frygte for overtrådte rettigheder eller lignende. Alt musik, der er udgivet med Postkort, er blevet udgivet under Creative Commons. Steffen giver mig to grunde til, hvorfor han har gjort dette, da jeg spørger indtil dette valg.
“For det første er jeg fortaler for et frit internet, der ikke er kontrolleret af kapitalistiske konglomerater - en brug af internettet, der lever op til de muligheder, der i internettet som medie, og ikke lader sig styre af økonomiske forhold.”
“For det andet ser jeg CC som en mulighed for at nå et større publikum. Der er for mig en stor frihed i at kunne downloade og dele musik frit, og jeg har en forventning om, at det vil opfordre lyttere til at dele med deres venner, når de helt frit og lovligt kan gøre det. Uden at skulle have dårlig samvittighed eller frygte et sagsmål.”
Vejen frem
Det nuværende musikalske ståsted er inspireret af artister, som Sekuia, Unkwon og Hankat. Hvad fremtiden bringer i form af musikalske udvikling er svært at forudse, men i forhold til udgivelser er der en ep på vej, hvor nummeret ‘Kugleregn’ er forløber.
“Jeg forventer at udgive et enkelt nummer mere, for da at udgive den samlede EP. Jeg sidder stadig i den kreative proces ved nogle af tracksne, mens andre stort set er færdige.”
Du kan downloade nummeret ‘Kugleregn’ på Postkorts BandCamp
